Velkommen til Familieviften
Vores mål er at skabe tillid og trivsel gennem skræddersyede indsatser. Vi tilbyder indsatser, der altid er tilpasset den enkelte families behov. Vi tror på at anerkendelse skaber vækst, hvorfor vi lægger stor vægt på at tilrettelægge den rette behandlingsplan, i samarbejde med de familier vi er så heldige, at få lov til at møde.
Vi tror på, at alle familier fortjener en god start på forældreskabet og på at alle familier gør det bedste de kan, hvorfor Familieviften ser sig selv som en vigtig samarbejdspartner, når der er opstået udfordringer eller dilemmaer i en familie. Vi tror tilmed på, at forældre kender deres egne børn bedst.
Derfor arbejder Familieviften altid med afsæt i at møde familierne der hvor de er, ud fra deres egne narrativer og fortællinger, og derudfra i et tæt samarbejde omkring de bedst mulige løsninger.
Vores fagligt dygtige team står altid klar til at hjælpe jer med at navigere i hverdagen, og skabe positive forandringer.
Hvem er vi
Familieviften tilbyder alt fra forebyggende til massive indsatser.
Vi består af socialrådgivere, pædagoger, psykoterapeuter, familiebehandlere og småbørnskonsulenter som alle står klar til at tilbyde en yderst professionel, individuelt tilrettelagt indsats.
Vi har mange års erfaring fra både behandlingshjem, socialrådgivning, mor/barn hjem og indsatser i hjemmet. Familieviften tilbyder massive indsatser som alternativ til mor/barn hjem, da vi har erfaret at de bedste forudsætninger for udvikling, er i hjemmet. Familieviften tilbyder præcis samme massive sikrings- og behandlingsforløb som på mor/barn hjem, men i hjemmet for at minimere traumer og forstyrrelser og skabe størst mulig trivsel og tryghed i familien.
Familieviften tilbyder ydermere skræddersyede pakkeløsninger som tidlig og forebyggende indsatser og for afklaring af udviklingspotentiale.
Kontakt os her
Vi tilbyder målrettet familievejledning, hvor I får konkrete redskaber og støtte til at håndtere hverdagens udfordringer. Gennem dialog og rådgivning hjælper vi jer med at skabe struktur, udvikling og tryghed i hjemmet. Vores vejledning tager altid udgangspunkt i jeres ønsker og ressourcer, så I oplever reel forandring og styrket sammenhold.
| Vores indsatser
| Hvem står bag
Mød kvinden bag
- Icon List Item
- Icon List Item
Heidi
Stifter af FAMILIEVIFTEN
Heidi er en erfaren og dedikeret fagperson med en solid baggrund inden for socialt arbejde og familievejledning. Som stifter af FAMILIEVIFTEN har Heidi etableret et konsulenthus, der er dedikeret til at støtte børn og familier i hele Danmark.
Uddannelse og Erfaring:
Heidi er uddannet pædagog med speciale i miljøterapi og mentalisering samt småbørnskonsulent, hvilket giver hende en solid teoretisk og praktisk forståelse af børns udvikling og familiedynamikker. Hendes erfaring omfatter mere end 15 års arbejde inden for behandlingsarbejde på både døgninstitutioner og familieinstitutioner. Denne brede erfaring har givet Heidi en dyb indsigt i komplekse familiemæssige udfordringer og de ressourcer, der er nødvendige for at skabe positive forandringer.
Arbejdsmetode og Værdier:
Heidi er kendt for sin dedikation til sit arbejde og sin tro på, at alle familier gør deres bedste. Hun tilgår hver sag med empati, respekt og en stærk tro på familiens potentiale for at vokse og trives. Hendes tilgang er præget af en helhedsorienteret forståelse, hvor hun inddrager alle familiemedlemmer og fokuserer på at styrke deres indbyrdes relationer og ressourcer.
Kompetencer:
* Pædagogisk ekspertise
* Småbørnsfaglighed
* Erfaring med behandlingsarbejde på døgn- og familieinstitutioner
* Evne til at skabe tillidsfulde relationer
* Stærk forståelse af familiedynamikker
* Helhedsorienteret tilgang
* Empatisk og respektfuld kommunikation